7030 Supermoto Forum

Jonas og Andreas Mikkelsen - MC Stand Ins i Ny Film

De fynske brødre Mikkelsen skal være stuntkørere og stand-ins i for de canadiske brødre Shawn og Aaron Ashmore i en kommende film.

Det er det franske produktionsselskab Gaumont Film Company som har lavet utallige internationale film i knap 100 år, der skal producere motorcykel-filmen "The Flamboyant Motorcycle Twins" om to tvillinger der lever og ånder for deres passion for sm-racing og extrem mc-sport.

Jonas Mikkelsen Stand Inn for Aaron Ashmore in new Movie
Jonas Mikkelsen - Stand-in for Aaron Ashmore

Motorcycle Movie with Mikkelsen's & Ashmore's

Filmen har været planlagt i et godt stykke tid, og meningen var først at bruge de franske motard brødre Chareyre som stand-ins. Parterne blev dog ikke enige om konditionerne.

Men Thomas Chareyre som flere gange har mødt de danske gutter rundt omkring på de europæiske motardbaner - bad Gaumont Film om at kigge lidt nærmere på et lille klip fra tysk tv i 2010, hvor Andreas og Jonas kort fortæller om deres deltagelse i det tyske supermoto mesterskab. Filmselskabet kunne li' hvad de så, og mente at ligheden de to brødre imellem, var god nok til en film om tvillinger.

Herefter gik det stærk

Gaumont Film googlede Andreas og Jonas, og fandt begge på supermotard.dk. Et par emails frem og tilbage, og forbindelsen var skabt imellem de fynske brødre og filmselskabet.

Andreas Mikkelsen Stand Inn for Shawn Ashmore in new Movie
Andreas Mikkelsen bliver stuntkører for Shawn Ashmore

3 måneders orlov

Filmen bliver hovedsaligt skudt' i Lausanne fra slutningen af juli 2011 og 3 måneder frem. Men Jonas og Andreas har allerede fortalt at nogle optagelserne vil komme til at foregå under de tyske supermoto mesterskaber som de jo begge deltager i (efter sommerferien). Senere på året rykker film crew'et til Frankrig, hvor der her vil blive lavet scener sideløbende med og under frankrig's supermotard mesterskab.

På nuværende tidspunkt er Gaumont Film igang med at bygge 4 custom SM cykler via underleverandører i Frankrig. De "rigtige hovedpersoner" i filmen er fra Canada og bliver spillet af tvillingerne Shawn Ashmore (især kendt som "Iceman" i X-Men filmene) og Aaron Ashmore som de fleste kender fra "Smallville" serien.

Både Jonas og Andreas Mikkelsen har taget orlov i minimum 3 måneder over sommeren 2011, og testkørsler af filmselskabets motorcykler kommer til at foregå i juni i Lausanne.

Filmen: The Flamboyant Motorcycle Twins får premiere i USA, Canada og Frankrig omkring forår/sommer 2012.

Vi vender tilbage med mere nyt, så snart det popper ind...



Design by Íshús Media