Hvad med et turbo-kit på en Yamaha WRX 250 gade supermotard motorcykel ?

Stort billede - Turbo Kit WR250X
54 HK og 40 NM (29ft/lb) ved 8,5 psi på en 250 kubik Supermotard, er vel noget der kan få tænderne til at løbe i vand. Dette turbo projekt er lavet med tanke for holdbarhed, så derfor bliver den endelige version af kittet sikkert sat til 5 psi med mulighed for at variere ladetrykket.
Man har set flere halvhjertede forsøg på turbo til 1 cylinder motorcykler igennem tiden. Men dette ser mere lovende ud da manden bag turbokittet Walker Morgan, har bygget med omtanke og høj grad teknisk knowhow.

Stort billede - Full Power - Dynojet
Videoklip i video-sektionen. Som Walker Morgan selv siger: "Jeg er måske ikke den bedste supermotard kører, men er bedre til at bygge og udvikle"
WR250X turbo-kittet er blevet testet under almindelig og hård kørsel i over 7.000 km på en Yamaha motard, og har endnu ikke slået en forkert skid, eller smadret gearkasse eller haft andre motormæssige problemer.
En almindeligt tunet 250cc single får nedslidnings-problemer ved omkring 42-44 HK, hvor der er omkring 29 NM tilstede. Samtidig snurrer et sådant eksemplar op til ca. 13.000 omdr/min.
På denne low boost turbo version knalder omdrejningerne ikke så højt op, men der er et meget højt moment tilstede, sammen med HK forøgelsen. Desuden er det en ganske pæn effektkurve som turbo'en smider fra sig. Turbomøllen har ikke haft problemer med at blive for varm i dette setup. Selvfølgelig er der en højere varme udvikling tilstede, men kittet sidder placeret, så det får masser af frisk vind under kørsel. Biken kan køre på alm. benzin oktan 93.

Stort billede - WRX 250 Turbokit
Der udvikles pt. på 2 typer af turboer, på 2 forskellige Yamaha WRX 250 maskiner hos Walker Morgan. Slut produktet vil med stor sandsynlighed blive en ca. 40 HK version Turbo kit, hvilket modsvarer 5-6 psi. Det er også en god slat heste' på en 250 kubikker på 1 ben til de legesyge.
Man kan så efterfølgende selv skrue op for ladetrykket, hvis man har nerver til det.
Prisen for turbo kittet kommer til at ligge på ca. 11-14.000 Dk kr. (1.500-1.850 euro)
Supermotard.dk vender tilbage når kittet er i handlen... Og om der også kommer et turbokit til Suzuki DRZ400, må fremtiden vise...

Stort billede - Supermoto Turbo Kit 250 ccm


« MiniMotard Træning København Vinter 2008/09
Husqvarna SMQ »
Design by Íshús Media